FN 2019 menneskerettigheder

FN’s menneskerettigheder

er en forudsætning for verdensfred

Det skete den 10. december 1948. På denne dag blev Verdenserklæringen om

Menneskerettighederne vedtaget på FN’s generalforsamling. 48 lande stemte for

og 8 lande undlod at stemme. Ingen stemte imod. Verdenssamfundet blev i dette

historiske øjeblik enige om indholdet i 30 artikler, som dækker både civile, politiske,

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det mest kendte

menneskerettighedsdokument. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne,

men alligevel fungerer den som fundament for politiske visioner og beslutninger

overalt på planeten.

Alle er ligeværdige. Alle har samme rettigheder.

I erklæringen accepterer landene, at alle mennesker overalt på Jorden er ligeværdige,

og at alle har samme rettigheder. Grundlaget er frihed, retfærdighed og fred

i verden. Det overordnede mål er skabelsen af en verden, hvor menneskene har

tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød.

Et værn mod oprør

Historien har tydeligt demonstreret, at tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne

har ført til grusomme handlinger. Derfor er det af afgørende betydning,

at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste

udvej skal tvinges til at gøre oprør mod uretfærdighed, tyranni og undertrykkelse.

Det er af afgørende betydning, at der udvikles venskabelige forhold mellem nationerne.

Medlemsstaterne har forpligtet sig

I erklæringen bekræfter medlemsstaterne på menneskehedens vegne troen på

fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige

rettigheder for mænd og kvinder. Nationerne har besluttet at fremme sociale

fremskridt og højne levevilkårene under større frihed. Medlemsstaterne har forpligtet

sig til i samarbejde med FN for at fremme almindelig respekt for og overholdelse af

menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Et fælles må for alle nationer

En fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for

virkeliggørelsen af denne forpligtelse. Derfor er denne verdenserklæring om

menneskerettighederne et fælles mål for alle folk og alle nationer, der tilstræber, at

ethvert menneske og samfundsorgan med denne erklæring for øje skal bestræbe

sig på at øge respekten for erklæringens rettigheder og friheder. Det kan ske gennem

undervisning og opdragelse og gennem fremadskridende nationale og internationale

tiltag, som skal sikre, at erklæringen anerkendes og overholdes overalt og effektivt

– både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder,

der befinder sig under deres styre.

Verdenserklæringens

30 artikler

1

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med

fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

2

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring,

uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog,

religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold,

fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel

på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale

stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt,

under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet

på anden måde er begrænset.

3

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

4

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former

skal være forbudt.

5

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling

eller straf.

6

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

7

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens

beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid

mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

8

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole

for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen

eller loven giver vedkommende.

9

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

10

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling

ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn

til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod

ham rettet strafferetslig anklage.

11

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig,

indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling,

hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.

2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund at nogen handling

eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar

på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes

strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

12

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem

eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til

lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

13

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver

stats grænser.

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at

vende tilbage til sit eget land.

14

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske

forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og

principper.

15

1. Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

16

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde

har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at

stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse at ægteskab,

under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på

samfundets og statens beskyttelse.

7

17

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

18

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter

frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med

andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem

undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

19

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde

sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og

tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

20

1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

‘

2. Ingen kan tvinges til at være medlem at en forening.

21

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte

repræsentanter.

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.

3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal

tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret

og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

22

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed

og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger

og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation

og hjælpekilder.

23

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige

arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.

8

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer

ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige

til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

24

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning at arbejdstiden,

og til periodisk ferie med løn.

25

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families

sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige

sociale goder og ret til tryghed i tilfælde at arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed,

enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder,

der ikke er selvforskyldt.

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de

er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

26

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste

på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være

obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for

alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling

og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder.

Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige

og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde

til fredens bevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn

skal have.

27

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til

at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører

fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse,

som vedkommende har skabt.

28

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring

nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres.

29

1. Enhver har pligter over for samfundet, der alene muliggør personlighedens frie

og fulde udvikling.

2. Under udøvelsen at sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de

begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse

af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål

at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene

vel stiller i et demokratisk samfund.

3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede

Nationers formål og principper.

30

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson

hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling,

der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.